Vi startede timen med at gennemgå de tre idealtyper fra sidste time: modernisme, islamisme/ fundamentalisme og traditionalisme.
Herefter snakkede vi med sidemanden om følgende tekststykke – Hvilken idealtype fremgår i tekststykket?:
Når virkelighedens time nærmer sig, nultimen, så byd (...) helhjertet døden velkommen for Guds skyld. Tænk hele tiden på Gud. Afslut enten dit liv med at bede, sekunder før målet, eller lad dine sidste ord være: »Der er ingen Gud uden Gud, og Muhammed er hans sendebud.«
Bagefter vil vi alle mødes i den højeste himmel, om Gud vil det.
Hvis fjenden ser ud til at være stærk, så husk grupperne, der sluttede sig sammen for at bekæmpe profeten Muhammed. De var 10.000. Husk, hvordan Gud gav sine trofaste tjenere sejren. Han sagde: »Da de troende så grupperne, sagde de: Dette er det, som Gud og Profeten har lovet, de talte sandt. Det styrkede blot deres tro.
Det er et eksempel på fundamentalisme, fordi der er et stærkt fjendebillede. Man kigger på den rene og essentialistiske islam. – man henviser til ”De var 10.000.”
Tekststykket er et autentisk brev fra fly bomberne, det var dem der bombede ”nine-eleven”
Man bruger fortiden til at legitimere (retfærdiggøre) de handlinger man gør i dag.
Hvis man skal perspektivere til teksten vi læste til i dag s. 99-101, kan man se Tariq Ramadan som en modsætning, da han er en moderne udgave af islam.
Derefter følgende vi op på afsnittet om "Islam i en senmoderne kontekst", S. 99-101 (Klassisk og moderne islam), og gennemgik følgende spørgsmål på klassen:
1. Hvad siger teksten: Hvilken fremtid blev religion spået før den "kolde krig" - hvordan er det så gået siden?
- Man forventede, at religionen ville spille en mindre rolle à sekularisering (Religionens aftagende rolle siden oplysningstiden – hvilket skyldes individualisering og videnskab àDette medfører at kirke og stat adskilles)
- Efter den kolde krig (1979 – Shahens fald i Iran à folket i Iran ville gerne have et islamisk styre à Religionen får en rolle i den vestlige værdipolitik (Dansk Folkeparti))
2. Hvilken rolle spiller islam for "flere muslimske unge"?
I forhold til islam à det væsentlig er ikke hvilken etnisk baggrund, man har – men i stedet det at man tilhører islam der kommer i fokus.
Vi kan pege på nogle tendenser/ idealtyper som de unge følger – mere modernistiske og fundamentalistiske/islamistiske muslimer. De dyrker en renere og bedre islam – de dyrker en fortolket udgave af islam, og følger ikke længer den traditionelle islam (Retsskolernes måde at være muslim på)
De unge skaber en identitet gennem islamisme.
Alt dette muliggøres gennem den kulturelle frisættelse.
3. Hvad betyder "internettet" for unges religion?
Internettet spiller en stor rolle – både som socialt netværk, til diskussion af religion, og til oplysning.
Man får de svar man søger/ man kan finde alt på nettet. I stedet for at kigge i koranen, eller lyttet til Retsskolerne – kan de unge muslimer nu over internettet finde den rene og bedre islam.
Det er modernistens og fundamentalistens medie. Disse to fortolker en ny udgave af islam – som hurtigt kan komme rundt på internettet og de kan dele deres holdning, diskutere og få oplysning. (De kan altså skabe den islam som de mener, er den rigtige)
Modernisten mener at vi skal have islam ind i det moderne, og kan derfor udvikle den islamiske tro over internettet. Modsat vil traditionalisten ikke dyrke den islam man finder på internettet, men i stedet vil traditionalisten tilbage til det oprindelige som findes gennem Retsskolerne og koranen. (Traditionalisterne mener at vi skal have den moderne levestil tilpasset til det traditionelle islamiske liv)
Den anden del af lektien var at læse om "Euroislam", s 101-102 (Klassisk og moderne islam)
4. Euroislam: Hvad mener Ramadan om at være muslim i Europa? Hvad skal man som muslim gøre - hvad skal samfundet gøre?
Euroislam – Europa og islam
Nedenstående ses to syn på hvordan muslimer kan/ bør leve i Europa:
Bassam Tibi:
Tibi skabte begrebet ”euroislam”
Tidligere professor i international politik i Göttingen
Han mener, at islam skal reformeres, så den kan tilpasses en sekulær europæisk tradition. Han ser altså dette som en ensidig tilpasning – fra muslimsk side - til europæisk kultur.
Tariq Ramadan:
Professor i islamisk studier på Oxford Universitet, der arbejder med udviklingen af en europæisk islam
Han mener, at det er en tovejsproces hvor begge parter skal arbejdes sig hen imod hinanden. Dette skal føre til en identitet der både indebærer en europæisk og muslimsk del, som kun kan lykkedes hvis følgende to ting overholdes:
Muslimernes skal tilpasse sig den moderne verden (Ved at tage aktiv del i samfundet de lever i ) og det moderne samfund skal give plads til muslimerne (Samfundet skal give plads - bøn, bedre job, undgå diskrimination, acceptere muslimerne/ islam som en ligeværdig del af samfundet)
Tariq passer ind i idealtypen: modernisme fordi muslimerne også selv skal tilpasse sig til samfundet.
Sharia – siger hvordan man lever som en god muslim
Shura – muslimerne opfordres til gensidig rådslagning -> en form for demokrati
Hvilen type islam – vil gerne følge demokratiet i vesten – uden at bryde med Sharia. Her følger de Shura, som ikke strider imod Sharia.
Demokrati: går ind for rådslagning →shura -> Det kan imidlertid diskuteres, om Shura åbner for et ”rendyrket demokrati”…
Herefter gennemgik vi teksten s. 137 (Klassisk og moderne islam) ”Tariq Ramadans råd til samarbejde i Danmark”:
Afsnit:
1. Råd til muslimer i Danmark
2. Råd til dansker i et samfund med muslimer
Indefra/udefra:
Teksten er set indefra, da Tariq Ramadan selv er muslim. Det kan man se ud fra teksten at han er professor i islamiske studier.
Perspektiveres til:
- De 10 bud – Hvordan skal man leve?
- Muhammeds afskedsprædiken
Charlotte Kjeldsen
