Vi har sammenlignet bjergprædikenen og Luthers kritik af lovgerninger.

·       både jesus og Luther ønsker, at man ”kigger indad ” !.

·       religion er en sag mellem dig og gud ikke noget andre mennesker skal regulere ( fx paven ).

·       Den katolske kirke er 3 delt hvor mennesket vil være nederst og paven i midten og gud øverst. Luther ønsker at fjerne mellem ledet altså paven på grund af kirken tjener penge på at sælge aflad, aflad er noget man køber af kirken så man slipper for at komme i skærsilden.

Sekularisering

Sekularisering: betyder verdsliggørelse, at religion kommer til at spille en mindre og mindre rolle i samfundet og en mindre og mindre værdi i menneskers værdier og moral.

- Kritikken af religionen startede i oplysnings tiden altså 1700 tallet pga. Skabelsesberetningen.

24/9 2013

Hjemme fra skulle vi læse side 160-166 i grundbogen "Religion og Kultur". Hjemmefra skulle vi med egne ord svare på spørgsmålene:

1, Hvordan bliver man frelst i følge kristendommen?

: frelse er ikke noget, mennesket selv skal tilkæmpe sig, men noget der tilbydes af gud, man kan derfor ikke foretage en bestemt handling, og så blive frelst.

2. Hvad "sker der med " skærsilden?

: Skærsilden er en slags mellemstation, inden den endelige frelse. Efter skærsilden kom den endelige frelse. Efter skærsilden kom den endelige dom fra Skt.Peter : himlen eller helvede. I middelalderen frygtede man sklærsilden, så folk betalte aflad for at komme hurtigere igennem den.

Hvem tror på skærsilden ? afvises af protestanterne, men fastholdes af katolikkerne.

3. Hvad er sekularisering? :

religionernes aftagende betydning i samfundet. Skyldes bl.a naturvidenskabens fremmarch.  Religionskritik og et øget fokus på individet.

4. Hvem er Kierkegaard? :

han er en dansk teolog og filosof, som banede vejen for en ny formulering af den Kristine tro på moderne præmisser. Han gjorde sådan at troen blev frigjort fra kravet om at man skulle acceptere nogle bestemte antagelser om verden, beretninger osv. Han sagde nemlig ” vores tro bliver ikke større eller bedre af, at vi har en masse viden om Jesus. Tro er nemlig ikke det samme erkendelse, men netop tillid til den paradoksale påstand, at gud er blevet menneske” han mener altså at vi som menneske ikke bliver mere troende af have en masse viden og fortællinger om Jesus, men at troen bunder i tillid på Jesus eksistens.    

5. Hvem er Bultmann? :

Rudolf Bultmann ( 1884-1976) tysk teolog.

I 1940erne brugte han ordet afmytologisering. Dette betyder at man erkender at, biblen udtrykker sig gennem myter.

Rudolf bultmann er en af de mest centrale teologer i det tyvende århundrede. Han er ligeglad med om biblens myter er historisk korrekte, men mener i stedet at man skal fokusere på myternes betydning og budskab.

6. Hvem er P.G. Lindhardt?

 P.G. Lindhardt var præst og teologiprofessor. Det er ham der siger, at der nødvendigvis ikke er liv efter døden. Altså afskaffede han det evige liv.

"Den kristne tro er et håb til Gud, men den indeholder ikke løfter af nogen art om en fremtidig tilværelsesform. Alle forventninger derom er drømme, som må stå for ens egen regning. Jeg skal ikke berøve nogen tro på et liv efter døden, men blot sige, at evigt liv er nutid og ikke fremtid, og at fremtidsdrømme ikke er kristendom." - Han vil ikke stå og love folk et liv efter døden. Han mener man skal leve i nuet - hverken i for eller fremtid.

7. Hvem er Grosbøll?

Grosbøll er sognepræst. Præsten som ikke troede på gud. Men samtidig erklærede han sin respekt til trosbekendelsen og bibelen. Det er et tegn på at kristendommen skal tolkes moderne. Man kan ikke identificere ham. Han mener ikke at det er gud, men derimod det naturvidenskabelig der har skabt verden. Dvs. at verden er skabt på naturvidenskabelige præmisser. Sådan tolkes det fra kristendommens syn.  Han udtaler alt dette i 2003.

8. Hvad er bibelfundamentalisme?

Bibelfundamentalister mener at hvis vi læser den sammen tekst, skal vi alle have den samme opfattelse af den. Bibelfundamentalisterne er også essentialister, og læser biblen bogstaveligt ord for ord.

9. Hvordan kan frelse og fordømmelse fortolkes forskelligt?

Fundamentalistiske teologer mener, at der efter døden er tale om dom til himmel eller helvede rent bogstaveligt og fysisk

- Eksistensteologer mener, at læren om frelse og fortabelse skal tolkes, så den betyder, at man i løbet af sit liv kan leve under guds nåde (frelse) eller man kan afvise dette og derved sætte sit liv over styr (fortabelse)

- Andre teologer mener, at vi ikke konkret kan sige noget om, hvad der skal ske, men at evangeliets forkyndelse om guds kærlighed og barmhjertighed står meget stærkere end dets tale om dom. Afviser tanken om at mennesket går evige pinsler i måde.

De forskellige opfattelser holder en religion sammen da de stadig forholder sig til den samme tradition

Bibelfundamentalisme: er en der læser biblen helt bogstaveligt for eksempel hvis der står i biblen at Jesus gik på vandet så gik han også på vandet.

Eksistensteologi  :  hvis man undlader myterne i det nye testamente, så står man tilbage med næstekærlighed. Det læses for eksempel det at jorden blev skabt

casper.  

Martin Luthers opgør med den katolske kirke, år 1517

Referat fra timen tirsdag den 17/9-13:

Dagens lektie: Læs "Fortalen til Romerbrevet" af Martin Luther, s. 8-10 i kompendiet. Svar på følgende spørgsmål:
1. Er lovgerninger noget positivt eller negativt for Luther? Hvorfor/hvorfor ikke?
2. Hvilken "lov" mener du, Luther taler om?
3. Hvad menes der med: "Af lovgerninger bliver intet menneske retfærdigt over for Gud"
Derudover kunne man læse følgende link, hvis man var interesseret i at vide mere om Martin Luther: http://www.kristendom.dk/artikel/266884:Troens-hovedpersoner--Martin-Luther--1483-1546

Nøglemagten:

Vi startede med at gennemgå et citat, som Karsten skrev op på tavlen.

"Jeg vil give dig nøglerne til himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene."

Citatet omhandler Skt. Peter. Han blev udnævnt som den første pave. Derudover var han også én af Jesus' tolv disciple.

Nøglemagten hører til den katolske kirke, og altså ikke den protestantiske kirke som flertallet i DK hører til.

Det er Jesus der taler direkte til Peter. Det ses i første linje, hvor der står "dig". Nøglemagten videregives til den næste pave.

Apostolsk succession: Den ubrudte række af paver.
--> Nøglen arves af de følgende paver.

Fortolkning: Jesus giver Peter magten til at kunne udnævne hvem der er de retfærdige eller "rigtige" kristne, her på jorden. Det har ikke kun betydning her på jorden, men også i himlen, da Skt. Peter kan udnævne de personer der må komme i himlene.
Magt: Citatet omhandler i høj grad magt, da den katolske kirke får tildelt en stor magt. Magten har betydning for alle på jorden, da det betød at de kunne bestemme hvorvidt folk ville komme i himlen eller ej.

Martin Luthers opgør med den katolske kirke, 1517: 

Luther var i mod handel af aflad:

• Aflad: Kirken havde nøglemagten og kunne derfor bestemme hvem der kunne komme i himlen. Man betalte sig fra at skulle tilbringe så lidt tid som muligt i skærsilden. Skærsilden var et ubehageligt sted, man skulle være i inden man kom til det evige liv i himlen. Kirkens opfattelse var, at alle helgenernes gode gerninger var i overskud, så man godt kunne "sælge ud" af dem, til de mennesker der havde gjort dårlige gerninger. 

Hvorfor skal vi have om Luther:
- Han var med til at dele den kristne kirke i to; den katolske og den protestantiske.
- Flertallet af danskerne tilhører den protestantiske kirke - den evangelisk-lutherske folkekirke.

Hvornår er man et godt menneske ifølge Luther?

Følgende er især i forhold til den tekst vi skulle læse til timen ("Fortalen til Romerbrevet, Martin Luther, 1522):

Vejen til himmeriget	I mellem	Vejen til helvede
Helligånden (Guds ånd)	Gode gerninger	Opfyld loven med gerninger
Samvittighed	Handlinger	Hvad står der skrevet i loven?
Alene troen		Behag Gud med gerninger
Kig indad
Godt menneske

Analyseark til "Fortalen til Romerbrevet" af Martin Luther:

Karakteristik: 
a) Forfatter: Martin Luther
    Skrift: Teksten er fra lutherdansk.dk
    Årstal: 1522
b) Hvilken slags tekst?: Martin Luther fortolker og kommenterer Romerbrevet som stammer fra det Nye Testamente (NT). Paulus har skrevet Romerbrevet. Han forfulgte Jesus, men i en åbenbaring kom han frem til at han ville arbejde for kristendommen. Han blev den første teolog.
c) I hvilken slags sammenhæng har teksten været brugt eller offentliggjort?: Opgør med den katolske kirke.
d) Ser teksten religionen indefra eller udefra?: Den bliver set indefra, da Martin Luther bekender sig til den kristne tro. 

Spørgsmål til dagens tekst, "Fortalen til Romerbrevet", Martin Luther, 1522:

1) Hvordan ser Luther lovgerninger:
Det er noget negativt. Man kan ikke bare slå op i loven, for at finde ud af hvordan man skal leve det "rigtige" liv. Man skal leve sit liv efter sit hjerte og ikke efter en bestemt lov. Det er troen alene der kan frelse os, ikke loven. Man skal gøre det ud fra sit hjertes lyst og ikke ud fra et ønske om belønning eller frygt for straf, hvis man ikke overholder loven.

Skrevet af Emma Kyed Jensen, 2.st

Søren Krarup-teksten, "Lignelsen om arbejderne i vingården" og "Lignelsen om det store festmåltid"

Idag afslutter vi Krarup-teksten (s. 5 i kompendiet) med nogle forslag på perspektivering:

• Lignelsen, "Den barmhjertige samaritaner" fra Bibelen (NT)
• Etik i forhold til andre religioner

"Den barmhjertige samaritaner" og de lignelser, vi har læst indtil nu, handler om den ene af de 7 dimensioner indenfor religion (af Ninian Smart), nemlig etik.

Derefter tager vi hul på dagens lektie, hvor vi skal lære at forstå lignelser vha. lignelsesskemaet på s. 7 i kompendiet:

1. Matt 20, 1-16 - Lignelsen om arbejderne i vingården 

- Teksten er set indefra, da forfatteren (Matthæus) selv tror på kristendommen, og fordi teksten stammer fra et helligt skrift, altså NT fra Bibelen.

- Teksten handler om: En vingårdsejer går ud på torvet for at finde ledige folk til at arbejde på sin vingård. Han lover dem 1 denar for arbejdet. Senere på dagen går han ud for at finde flere ledige. Dem lover han også 1 denar. Da dagen lakker mod enden, skal de arbejdende betales. Her får alle 1 denar, uanset hvor meget, og hvor lang tid, de hver især har arbejdet. Man kan derfor tænke over, hvorfor de arbejdende får samme løn, når de ikke har arbejdet samme antal timer.

- Vingårdsejer = Gud (han styrer showet, han betaler de arbejdende)
- Arbejderne = dig og mig = menigheden
- Vingården = Livet på jorden, det hårde slid, der skal til, for måske at gøre sig fortjent til at komme i Himmeriget
- Lønnen = Adgangsbilletten til Himmeriget
- Arbejdet = At blive en del af menigheden, fælleskabet

Alle uanset alder osv. er velkomne i kristendommen, sålænge de møder op på "arbejdet". Idet arbejderne har sagt ja til at arbejde for Gud, tjener de kirken, altså at de er en del af det kristne fællesskab/kristendommen.

2. Luk 14, 13-24 - Lignelsen om det store festmåltid

- Teksten her er også set indefra, da det også er en tekst fra NT fra Bibelen.

- Teksten handler om: En mand vil gerne holde en fest, og inviterer derfor de rigeste/fineste i byen. Disse kan dog ikke komme til det store festmåltid, da de har alt for travlt. Derfor inviterer værten alle de udsatte, altså fattige, blinde, lamme osv., til sin fest i stedet for.

- Værten = Gud
- Festen = Himmeriget
- De indbudte = Alle mennesker
- Dem, der siger ja = Kristne - de sikrer sig plads i Himmeriget ved at komme til festen/Himmeriget
- Dem, der afslår = Dem, der ikke bliver kristne - dvs. hvis ingen fest = intet Himmerige

- Budskab = Drop alle undskyldningerne - bliv kristen! (dog er ALLE velkomne i kristendommen)

Skrevet af: Camilla Kostending Hansen, 2.st

Søren Krarup - Næstekærlighed og kristendom

Diskussion af; Hvad er etik inden for Kristendommen? 

• Bjergprædiken: Menneskets samvittighed der afgør, hvad der er rigtig eller forkert. Hver individ afgør selv, hvornår man fx vil være sur osv.  
• Bjergprædiken = Jesus's fortolkning på de 10 bud.

Moseloven:

• Moseloven gælder for jøderne - deres etik. 

Arbejde med lektien: Søren Krarup; Næstekærlighed og kristendom: 

Tekstanalyse. 

1. Forbered en præsentation af teksten.
   1. Hvem er forfatteren/hvilket skrift stammer den fra? Hvornår er den fra?
   -    Søren Krarup, sognepræst.
   -       Udgivet bogen: ”Den Kristne Tro”.
   -       Udgivelsesår: 1995.
   
   
   2. Hvilken slags tekst er det? + I hvilken sammenhæng har teksten været brugt eller offentliggjort
   -       Uddrag fra bogen ”Den Kristne Tro”.
   
   
   3. Ser teksten religionen indefra (forfatteren bekender sig selv til den pågældende religion) eller udefra (forfatteren bekender sig ikke til den pågældende religion). Der kan evt. være både udefra- og indefra-synspunkter i teksten, hvis flere personer kommer til orde).                                                                       I dette uddrag set teksten religionen indefra, fordi forfatteren er præst inde for samme religion der bliver talt om - i dette tilfælde Kristendommen. 

Vi har nu fundet ud af de formelle ting, og vil derfor nu gå mere ned i fortolkningsdelen: 

Identificere de ting Krarup ser positive og negative. 

Positive	Negative
”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele din styrke og med hele dit sind, og din næste som dig selv” (spalte 1, linje 8). Nedskrevet i Biblen – Det Nye Testamente.	Han er ikke professionelt næstekærlig (spalte 2, linje 51)
	Kristendommen uden Kristus er i bogstavelig forstand fandens værk. (spalte 3, linje 72)
	For lignelsen handler om næstekærlighed, ikke om nødhjælpsarbejde. (spalte 3, linje 63) – han er ikke direkte imod nødhjælpsarbejde, men derimod at nødhjælpsarbejder gerne vil redde alle i hele verden, hvilket er en umulig opgave + man overtager Guds rolle.
	For det betyder jo, at mennesket sætter sig i Guds sted og vil gøre Guds gerning (spalte 3, linje 73) – sammenhæng med ovenstående.
	Program -
	Profession -

Hvorfor skal næstekærlighed ikke være professionelt/nødhjælpsarbejde: 

Søren Krarup:

-       tilhører Dansk Folkeparti – han holder sig meget til traditionerne.

-       Krarup anvender tit engelske ord – næste = neighbour (det er en person der bor lige ved siden af

dig, du kan derved hjælpe dem der er inde for rækkevide – fysisk). Hvis alle mennesker gør dette, vil

der altid være en der vil hjælpe dig. Du vil aldrig være alene i verden, du støder hele tiden på nogen på

din konkrete vej – personer du nærmest falder over, derfor er det ikke nødhjælpsarbejde, men mere

tilfældigt. 

Referat 9.september 2013 - Julie, 2.st