Religion tirsdag d. 03-12-2013

Religion tirsdag d. 03-12-2013

Buddhisme og Islam

Vi startede med at læse referat fra sidste modul, derefter skulle vi øve os to og to, så en af os kunne udføre en prøveeksamen.

Lektien til i dag:

En af jer skal til prøveeksamen i teksten "Lidt buddhistiske er vi vel alle...", s. 30-32.

Læs teksten grundigt. Derefter skal I hjemmefra lave en præsentation ud fra denne skabelon:
(Ses nedenstående)

Referat af Jalil’s mundtlige fremlæggelse:

Teksten: ”Lidt buddhistiske er vi alle”

Spørgsmål der er stillet til Lars Mollerup-Degn. Det er ham selv der besvare det igennem hele teksten.

1. Indefra-udefra. Er teksten set indefra eller udefra?

Han er kristen. Når han snakker om kristendommen er den set indefra. Når han snakker om buddhisme, ser han det en smule udefra. Dvs. Både og.
Den er set udefra, når han ser det på en socialkonstruktivstik måde(fordi han ser på hvordan samfundet ser på religionen) Overordnet er den mest set indefra.

2. Hvilke afsnit findes der i teksten?
Afsnittene er delt op i 7. Hvor Lars Mollerup-Degn besvare det ud fra nogle punkter.

1)      Kristendommen er blevet forældet. Den asiatiske trosvej er blevet mere ny.

2)      Genfødsler af flere liv. Retfærdig og helliggørelse forstår man ikke mere. Man bestræber efter åndelig og hellig udlevelse.

3)      Han stiller et spørgsmål omkring, om danskerne ville ændre deres syn. Man kan ikke helt sige at vores vestlige syn ændre sig, da det stadig virker meget kristen.

4)      Buddhisme har fået en positiv effekt på danskere, frem for Islam. Man kan altid tage dele fra buddhisme mener danskerne.

5)      Han er utilfreds med det fællesskab, som bliver bygget på religionen.

6)      Kristendommens ene chance til bedømmelse af det evige liv. Individet søger en religion der skaber nye muligheder. Eksempelvis i forhold til reinkarnationen.

7)      Han ser ikke religionen som noget negativt. Vi ser tingene på en mere kristen måde. Ex med en kvinde, der gerne vil tro på noget godt. (en kristne måde)

3. Analyse. Hvilke elementer i teksten vil du fremhæve?
Lars Mollerup Degn’s budskab er at vi skal forbedre kristendommen, så det rammer det enkelte individ. Frem for, at det er gud der er i centrum.
Ses i teksten (s. 32, ll. 35-37) ”Nogle gange siger vi det samme, men mener noget forskelligt. Andre gange siger vi noget forskelligt, men mener egentlig det samme. Og nogle gange siger vi noget forskelligt og mener rent faktisk noget forskelligt.”
Budskabet af det citat er, at vi skal få det bedste ud af religionen.

4. Perspektivering. Kan man perspektivere teksten til baggrundlitteraturen om "Religion i det senmoderne samfund" eller til andre religioner?/Begreber

Teksten ”Fed fed lykke til alle”
Man vil søge efter noget større igennem religionen.
Situiden – Man handler ikke i situationen

s. 30 – l. 20 ”Merit og bevidsthed erstatter nåde og tro”
Bevidstheden - Det er blevet mere moderne at blive bevidst. Du er blevet bevidst om den åndelige verden og din åndelige sjæl. Bevidstheden indenfor ens karma, er når vi ser på det indefra i Buddhismen.
Nåde – Vi er født syndig (Det er vi inde for kristendommen siden Adam og Eva tiden)
Tro – Vi skal tro på gud

Dharma – Buddhas lære

Sidste del af modulet begyndte vi med religionen ”Islam”

Vi skulle overveje følgende spørgsmål:

-          Vi startede med at skrive vores egen definition af, hvad islam gik ud på?

-          Samtidig skal vi overveje hvad tror muslimer på? Dødssynd?

-          Hvordan er man en god muslim?

-          Dommedag?

-          Jesus?

Svar = Brainstorm på tavlen:

Forskellige typer muslim (Sunni og Shia) - Fundamentalist = man tager det bogstavligt (Individet handler selv). - Traditionalist = Man gør som ens forældre gjorde - Modanist = Ser det mere socialkonstrutervistisk  på religionen (Fortolker på den)

Mohammed

Sura à kapitel i koranen

Islamistisk tidslinje fra 622 efter Kristi fødsel (For muslim) (Mohammed mm. Flygtede fra Mekka til Medina – Der blev islam grundlagt)

Hanif (Ur-monoteist – man tror på en gud) Det vigtigste indenfor islam er, at man kun skal dyrke én gud. <--> Shirk(Dødssynden – Man må ikke sætte noget ved siden af gud eller over gud) (DET ER DE TO VIGTIGE BEGREBER INDENFOR ISLAM)

Kaba à Bygning midt i Mekka (Det er Allahs hus à Man får syndsforladelse for alle de ting man har lavet)

Fed fed lykke til alle! (Findes i kompendiet: ”Buddhisme i det senmoderne samfund s. 13-16”).

Vi startede timen med, at finde steder hvor nogle af disse begreber om det senmoderne samfund passede ind i teksten:

• Refleksivitet 
”Jeg savnede et større formål med det hele og havde en trang til at få bedre styr på mig selv. Derfor begyndte jeg at interessere mig for buddhismen, og det har givet min tilværelse en helt anden ro” siger Jens Andreasen. (Det er refleksivitet, fordi han begyndte at reflektere over, at der manglede noget i hans hverdag).

”Som moderne menneske har jeg svært ved at tro på de ting, der står i biblen, og jeg finder ingen ro ved at gå i kirke. Buddhismen derimod er en redskabsreligion, der giver mig nogle helt konkrete metoder til at opnå en større balance i mit liv.” siger Jens Andreasen. (Fordi dette er refleksion, er fordi han kritiserer kristendommen, og finder ud af at buddhismen passer bedre til ham). (s. 16 spalte 1 linje 28-32)

• Genfortryllelse
”Mit liv begyndte at blive kaotisk. Jeg var stresset og havde følelsen af at være to skridt efter mig selv. Jeg savnede et større formål med det hele og havde en trang til at få bedre styr på mig selv. Derfor begyndte jeg at interessere mig for buddhismen, og det har givet min tilværelse en helt anden ro” siger Jens Andreasen. (s. 13 spalte 1+2 linje 39-45).

• Religionsudvikling
Buddhister registreres ikke officielt i Danmark, men ifølge centrene er der sket en mangedobling af deltagerantallet i forbindelse med foredrag, kurser og studieophold. (s. 13 spalte 2 linje 16-19).

”Tidligere var buddhismen ofte tæt knyttet til brugen af bevidsthedsudvidende stoffer. Heldigvis er det ikke længere derfor, folk søger religionen. Der er sket en kæmpe udvikling, og i dag appellerer buddhismen i høj grad til folk, der har nogenlunde check på sig selv” siger Leif Andersen. (s. 13 spalte 2. 23-29)

Vi havde en diskussion om argumenterne for og imod, at religion bare skulle være et ”apotek”, hvor man kun tog de ting, som man selv havde brug for, og det var der delte meninger om.
Argumentet for: Folk kan tilpasse sig religionen til sin hverdag, fordi de kan tage det de har brug for.
Argumenter imod: Man mistede sammenholdet og traditionerne, fordi man kun tog noget af religionen.

Herefter holdte vi en kort pause, og derefter snakkede vi om lektien:

Forskelle mellem kristendom og buddhisme Fra Kristeligt Dagblad d. 15/10-2002 (Findes i kompendiet: ”Buddhisme i det senmoderne samfund s. 19-20)

Religionslektie:
Læs "Forskelle mellem kristendom og buddhisme", s. 19-20 i kompendiet. Lav et skema hjemmefra, hvor du inddeler teksten i buddhistiske og kristne begreber. Overvej, om teksten er set indefra eller udefra.

Er det en indefra eller en udefra kilde?
Udefra kilde, fordi den er fra Kristeligt Dagblad, men selvom den er udefra, så hælder den, som skriver kronikken (Anders Nygaard) alligevel mest til kristendommen, det ved man fordi, at han skriver fra kristeligt dagblad, så derfor er den også set indefra.

Udarbejdet af Lea Skovlund Nielsen d. 26 november 2013

Referat til timen den 20. november

Referat til timen den 20. november

Lektien til i dag

Læs teksten "Fed, fed lykke til alle", s. 13-20. Svar på følgende spørgsmål hjemmefra:

1. Hvor mange personer udtaler sig i teksten? Hvad hedder de?

2. Ser disse personer buddhismen udefra eller indefra?

3. I timen skal du kunne fortælle, hvad de forskellige personer mener om buddhismen i dag.

o   Medbring "kristendomsteksten" om "Religion i det senmoderne samfund".

Hvad laver vi egentlig med buddhismen?

·      Hvad synes vi – hvilke hovedområder har vi kigget på?

-       Hvordan er religionen opstået.

-       Hvordan når man målet?

-       Lært om mange begreber à Dharma, Sangha ect.

-       Buddhismen i det senmoderne samfund.

o   Vi har snakket om essensen om Buddhismen.

-       Kernen i buddhismen.

Hvordan ser buddhismen ud lokalt?

-       Indtil videre har vi set på det essentialistisk.

-       Nu ser på det med socialkonstruktivistiske øjne. 

”Fed fed lykke til alle!” – teksten til i dag.

1.    Hvor mange personer udtaler sig i teksten? Hvad hedder de?

(Set indefra)

o   Jens Andreasen: 37-årig marketingsdirektør à han ser buddhismen indefra.

§  Citat(side 13, spalte 1): ”Jeg havde fået opfyldt alle mine drømme. I andres øjne var mit liv perfekt. Alligevel blev jeg ved med at mærke et underligt savn.”

§  Citat(side 13, spalte 1+2): ”Mit liv begyndte at blive kaotisk. Jeg var stresset og havde følelsen af at være to skridt efter mig selv. Jeg savnede et større formål med det hele og havde en trang til at få bedre styr på mig selv. Derfor begyndte jeg at interessere mig for buddhismen, og det har givet min tilværelse en helt anden ro.”

§  Citat(side 16 spalte 1+2): ”Buddhismen derimod er en redskabs religion der giver helt konkrete metoder til at opnå en større balance i mit liv.”

§  Citat(side 16 spalte 2): Buddhismen er den ideelle religionsform. Jeg har ikke afgivet noget for at blive buddhist. Jeg har tilføjet nogle eller noget større.”

o   Leif Andersen: Bestyrelsesformand for Karma Kadjy Skolen(Buddhistisk trossamfund) à han ser buddhismen indefra.

§  Citat(side 16 spalte 2): ”Buddhismen er en erfaringsreligion. Det er blevet sagt, at Buddhas lære er som et stort apotek og man behøver ikke at tage den medicin, man ikke har brug for.”

(Set udefra)

o   Jørn Borup: Center for Muligreligiøse Studier ved Aarhus Universitet à han ser buddhismen udefra.

§  Citat(side 16 spalte 2): Man kan dyrke buddhismen på sit eget niveau, og man er ikke tvunget til at lave drastiske ændringer af sit liv.”

§  Citat(side 16 spalte2): ”Et stykke religiøst modellervoks der kan formes efter behov og lade udøveren fortsætte sit almindelige liv uden at miste religiøst integritet.”

o   Johan Peter Paludan: Fremtidsforsker ved Institut for Fremtidsforskning i København à han ser buddhismen udefra.

§  Citat(side 15 spalte 2): ”Vi leder desperat efter lykken, og vi er parate til at prøve hvad som helst.”

§  Citat(side 16 spalte 1): ”Buddhismen passer fint ind i vores moderne samfund, da vi er blevet gode til at dyrke os selv.”

Pizzaeffekten: Buddhismen som den historiske Buddha var en type religion,  der var strenge regler hvordan man skulle leve sit liv. Den form for buddhisme vi beskriver nu, kan godt have plads til en Alfa Romeo i garagen og dyre Gucci ure + en drys af buddhisme.

Hvad bruger man i Danmark, i det senmoderne samfund, fra buddhismen?:

o   Det de buddhistiske danskere tager fra buddhismen er primært meditationen.

o   Mennesker vil ikke afgive alt deres luksus. Og man vil ikke leve i askese dvs. afholdenhed fra sex og alkohol(cølibat).

o   Siger nej tak til forfædre dyrkelse, som ellers eksisterede i Buddhas sammentid.

o   Det senmoderne menneske omfavner buddhismen som en dogmefri religion.

o   Buddhismen handler kun om dig à man indstiller sig efter det miljø og den situation man er i.

o    

Begreber fra det senmoderne samfund:

-       Refleksivitet.

-       Genfortryllet.

-       Usamtidighed.

-       Situiden.

-       Udlejring af sociale relationer.

-       Adskillelse af tid og rum.

-       Polycentrisk.

-       Religionsudvikling.

-       New Age.

-       Paradokshåndteringssystem à Religion bliver måde at håndtere paradokser på. 

Referat d. 19-11-12 Mette Daugbjerg

Buddhisme 

Lektien til i dag: 

Vi følger op på: "De fire ædle sandheder" på side 10.
Få helt styr på det buddhistiske livshjul - der bliver en quiz i teksten på side 12.

Livshjulet:

Først i timen snakkede vi om livshjulet, hvor vi så på vores mindmaps fra sidste time. Vi forklarede vores mindmaps til hinanden parvis.

På klassen kom vi ind på at karma skal til for at komme fra Samsara til Nirvana

TEKST 2 De fire ædle sandheder, Dīgha-nikāya. Kompendium: Buddhisme i det senmoderne samfund s. 10 nederst. 

De fire ædle sandheder:

1. Sandhed om lidelse
• Den findes
2. Sandhed om lidelsens oprindelse
• Hvorfor opstår lidelse?  Sindsgiftere (begær)
3. Sandhed om lidelsens ophør
• Lidelse kan ophøre
4. Sandhed om vejen, der fører til lidelsens ophør
• Vejen der fører ud af lidelsen -> Dharma (Buddhas lærer)
->Den ottefoldige vej

Munke lever i askese: afholdenhed (cølibat), druk

Hvorfor ser livshjulet ud som det gør (religionskritisk)?: 

- Det kunne være en motivation for folk til at handle og være på en bestemt måde.

Menneskelivet er den eneste portal til nirvana
Religion er billeder på hvordan menneskeverdenen ser ud

Quiz på klassen:

I nedenstående link lavede vi en quiz hvor klassen blev opdelt i to grupper, for at finde ud af om vi havde styr på livshjulet.

Interactive Samsara:
http://languagecenter.emory.edu/languages/tibetan_samsara/

Derefter skulle vi skrive de begreber vi har lært om i buddhisme ned, hvor vi skulle dyste om at gætte ordene.

Buddha-legenden 
- Teksten er set udefra, da den er sammenskrevet af forskellige kilder.

Inddeling af teksten
- Opvækst (indtil den videre søgen)
- Vejen mod erkendelse
- Den oplyste (Buddha)

Opvækst 
- Hvordan Siddartha (den der har nået målet) kommer til verden.
- Usædvanlige begivenheder
- Dronning Maya bliver gravid via en hvid elefant
- Babyen kan gå 7 skridt, og der voksede lotusblomster ved hvert skridt
- Spåmænd siger at babyen enten bliver verdenshersker eller verdensfrelser, enten Samsara hersker, eller

Buddha den oplyste
- Hans opvækst er meget rigt og hans far prøver på at aflede hans opmærksomhed fra den ”rigtige” verden, så han måtte ikke gå ud fra hans fars rige.

Vejen mod erkendelse
- Hvad er der på den anden side?
- En syg man, en olding, et lig. Lidelse
- Han får en søn, Rahula. (Lænke) Lænket til Samsara 
- Han forlader sin søn og familie, for at søge oplysninger, erkendelser.
- På sin vej møder han yogier som lever ved selvpinsler og meditation
- Han gjorde som dem, men fandt hurtigt ud af at det ikke var den rigtige metode.
- Han mediterede nu på sin egen måde, hvor han ikke sultede sig selv. Nu fandt han sin vej, overvandt sine dæmoner, så sine tidligere liv og blev til Buddha.

Den oplyste (Buddha)
- Han erkendte alle sine tidligere liv.
- Han fik nogle disciple som tog læren til sig.
- Pilgrimme tager til de steder som står sidst i teksten

Buddhisme

Vi startede med at have en ”quiz” hvor vi skulle besvare hvad følgende citat er:

”flade dejrundinger med olivenolie, krydderier og honning ”

Svar: Pizza for 2000 år siden.

Hvis man skal oversætte det til noget der har noget med religion at gøre:

Svar: Dette er pizzaeffekten

Start: Den oprindelige/traditionelle religion i østen

Import: Religionen bliver fortolket i Danmark. Fx man fjerner nogle elementer for at få det tilpasset til Danmark. Man tilpasser altså religionen til Danmark. Her er der sket en socialkonstruktivistisk tilpasning, da der er blevet fortolket ud fra essensen. 

Tilbageimport: Her kommer religionen tilbage til østen, hvor der er sket nogle ændringer, da den er blevet tilpasset til vestlige forhold. Derfor er den ”religion” der kommer tilbage til Østen anderledes end i starten.

Den buddhistiske-trosbekendelse:

”Jeg tager min tilflugt til ”

Buddha

Dharma(Buddhas lære – hans tekster/skrifter. Læresystemet )

Sangha (Munke fællesskabet)

Problem for buddhister:

Problem: Døden fører til lidelse= lidelsen à Genfødslernes kredsløb (Samsara), alle bliver genfødt indenfor samsara

Problemet med Samsara er at man bliver ved med at blive genfødt. Døden er uundgåelig, hvilket er en lidelse. 

Løsning for buddhister:

”Paradis” = Nirvana (Udslukkelse af livets flamme) Når vores flammet er blevet slukket begærer vi ikke mere.  

Buddha står udenfor samsara, altså i nirvana. Så hvis man følger hans lære kommer man ”ud” til Buddha i nirvana.   

Hvad skal man gøre for at komme i nirvana?

- Man skal følge Buddhas lære (dharma)

Caroline Læssøe Nielsen, 2. ST

Vi har sammenlignet bjergprædikenen og Luthers kritik af lovgerninger.

·       både jesus og Luther ønsker, at man ”kigger indad ” !.

·       religion er en sag mellem dig og gud ikke noget andre mennesker skal regulere ( fx paven ).

·       Den katolske kirke er 3 delt hvor mennesket vil være nederst og paven i midten og gud øverst. Luther ønsker at fjerne mellem ledet altså paven på grund af kirken tjener penge på at sælge aflad, aflad er noget man køber af kirken så man slipper for at komme i skærsilden.

Sekularisering

Sekularisering: betyder verdsliggørelse, at religion kommer til at spille en mindre og mindre rolle i samfundet og en mindre og mindre værdi i menneskers værdier og moral.

- Kritikken af religionen startede i oplysnings tiden altså 1700 tallet pga. Skabelsesberetningen.

24/9 2013

Hjemme fra skulle vi læse side 160-166 i grundbogen "Religion og Kultur". Hjemmefra skulle vi med egne ord svare på spørgsmålene:

1, Hvordan bliver man frelst i følge kristendommen?

: frelse er ikke noget, mennesket selv skal tilkæmpe sig, men noget der tilbydes af gud, man kan derfor ikke foretage en bestemt handling, og så blive frelst.

2. Hvad "sker der med " skærsilden?

: Skærsilden er en slags mellemstation, inden den endelige frelse. Efter skærsilden kom den endelige frelse. Efter skærsilden kom den endelige dom fra Skt.Peter : himlen eller helvede. I middelalderen frygtede man sklærsilden, så folk betalte aflad for at komme hurtigere igennem den.

Hvem tror på skærsilden ? afvises af protestanterne, men fastholdes af katolikkerne.

3. Hvad er sekularisering? :

religionernes aftagende betydning i samfundet. Skyldes bl.a naturvidenskabens fremmarch.  Religionskritik og et øget fokus på individet.

4. Hvem er Kierkegaard? :

han er en dansk teolog og filosof, som banede vejen for en ny formulering af den Kristine tro på moderne præmisser. Han gjorde sådan at troen blev frigjort fra kravet om at man skulle acceptere nogle bestemte antagelser om verden, beretninger osv. Han sagde nemlig ” vores tro bliver ikke større eller bedre af, at vi har en masse viden om Jesus. Tro er nemlig ikke det samme erkendelse, men netop tillid til den paradoksale påstand, at gud er blevet menneske” han mener altså at vi som menneske ikke bliver mere troende af have en masse viden og fortællinger om Jesus, men at troen bunder i tillid på Jesus eksistens.    

5. Hvem er Bultmann? :

Rudolf Bultmann ( 1884-1976) tysk teolog.

I 1940erne brugte han ordet afmytologisering. Dette betyder at man erkender at, biblen udtrykker sig gennem myter.

Rudolf bultmann er en af de mest centrale teologer i det tyvende århundrede. Han er ligeglad med om biblens myter er historisk korrekte, men mener i stedet at man skal fokusere på myternes betydning og budskab.

6. Hvem er P.G. Lindhardt?

 P.G. Lindhardt var præst og teologiprofessor. Det er ham der siger, at der nødvendigvis ikke er liv efter døden. Altså afskaffede han det evige liv.

"Den kristne tro er et håb til Gud, men den indeholder ikke løfter af nogen art om en fremtidig tilværelsesform. Alle forventninger derom er drømme, som må stå for ens egen regning. Jeg skal ikke berøve nogen tro på et liv efter døden, men blot sige, at evigt liv er nutid og ikke fremtid, og at fremtidsdrømme ikke er kristendom." - Han vil ikke stå og love folk et liv efter døden. Han mener man skal leve i nuet - hverken i for eller fremtid.

7. Hvem er Grosbøll?

Grosbøll er sognepræst. Præsten som ikke troede på gud. Men samtidig erklærede han sin respekt til trosbekendelsen og bibelen. Det er et tegn på at kristendommen skal tolkes moderne. Man kan ikke identificere ham. Han mener ikke at det er gud, men derimod det naturvidenskabelig der har skabt verden. Dvs. at verden er skabt på naturvidenskabelige præmisser. Sådan tolkes det fra kristendommens syn.  Han udtaler alt dette i 2003.

8. Hvad er bibelfundamentalisme?

Bibelfundamentalister mener at hvis vi læser den sammen tekst, skal vi alle have den samme opfattelse af den. Bibelfundamentalisterne er også essentialister, og læser biblen bogstaveligt ord for ord.

9. Hvordan kan frelse og fordømmelse fortolkes forskelligt?

Fundamentalistiske teologer mener, at der efter døden er tale om dom til himmel eller helvede rent bogstaveligt og fysisk

- Eksistensteologer mener, at læren om frelse og fortabelse skal tolkes, så den betyder, at man i løbet af sit liv kan leve under guds nåde (frelse) eller man kan afvise dette og derved sætte sit liv over styr (fortabelse)

- Andre teologer mener, at vi ikke konkret kan sige noget om, hvad der skal ske, men at evangeliets forkyndelse om guds kærlighed og barmhjertighed står meget stærkere end dets tale om dom. Afviser tanken om at mennesket går evige pinsler i måde.

De forskellige opfattelser holder en religion sammen da de stadig forholder sig til den samme tradition

Bibelfundamentalisme: er en der læser biblen helt bogstaveligt for eksempel hvis der står i biblen at Jesus gik på vandet så gik han også på vandet.

Eksistensteologi  :  hvis man undlader myterne i det nye testamente, så står man tilbage med næstekærlighed. Det læses for eksempel det at jorden blev skabt

casper.