tirsdag den 26. november 2013

Fed fed lykke til alle! (Findes i kompendiet: ”Buddhisme i det senmoderne samfund s. 13-16”).

Vi startede timen med, at finde steder hvor nogle af disse begreber om det senmoderne samfund passede ind i teksten:

Refleksivitet 
”Jeg savnede et større formål med det hele og havde en trang til at få bedre styr på mig selv. Derfor begyndte jeg at interessere mig for buddhismen, og det har givet min tilværelse en helt anden ro” siger Jens Andreasen. (Det er refleksivitet, fordi han begyndte at reflektere over, at der manglede noget i hans hverdag).

”Som moderne menneske har jeg svært ved at tro på de ting, der står i biblen, og jeg finder ingen ro ved at gå i kirke. Buddhismen derimod er en redskabsreligion, der giver mig nogle helt konkrete metoder til at opnå en større balance i mit liv.” siger Jens Andreasen. (Fordi dette er refleksion, er fordi han kritiserer kristendommen, og finder ud af at buddhismen passer bedre til ham). (s. 16 spalte 1 linje 28-32)

Genfortryllelse
”Mit liv begyndte at blive kaotisk. Jeg var stresset og havde følelsen af at være to skridt efter mig selv. Jeg savnede et større formål med det hele og havde en trang til at få bedre styr på mig selv. Derfor begyndte jeg at interessere mig for buddhismen, og det har givet min tilværelse en helt anden ro” siger Jens Andreasen. (s. 13 spalte 1+2 linje 39-45).

Religionsudvikling
Buddhister registreres ikke officielt i Danmark, men ifølge centrene er der sket en mangedobling af deltagerantallet i forbindelse med foredrag, kurser og studieophold. (s. 13 spalte 2 linje 16-19).

”Tidligere var buddhismen ofte tæt knyttet til brugen af bevidsthedsudvidende stoffer. Heldigvis er det ikke længere derfor, folk søger religionen. Der er sket en kæmpe udvikling, og i dag appellerer buddhismen i høj grad til folk, der har nogenlunde check på sig selv” siger Leif Andersen. (s. 13 spalte 2. 23-29)

Vi havde en diskussion om argumenterne for og imod, at religion bare skulle være et ”apotek”, hvor man kun tog de ting, som man selv havde brug for, og det var der delte meninger om.
Argumentet for: Folk kan tilpasse sig religionen til sin hverdag, fordi de kan tage det de har brug for.
Argumenter imod: Man mistede sammenholdet og traditionerne, fordi man kun tog noget af religionen.

Herefter holdte vi en kort pause, og derefter snakkede vi om lektien:

Forskelle mellem kristendom og buddhisme Fra Kristeligt Dagblad d. 15/10-2002 (Findes i kompendiet: ”Buddhisme i det senmoderne samfund s. 19-20)

Religionslektie:
Læs "Forskelle mellem kristendom og buddhisme", s. 19-20 i kompendiet. Lav et skema hjemmefra, hvor du inddeler teksten i buddhistiske og kristne begreber. Overvej, om teksten er set indefra eller udefra.

Er det en indefra eller en udefra kilde?
Udefra kilde, fordi den er fra Kristeligt Dagblad, men selvom den er udefra, så hælder den, som skriver kronikken (Anders Nygaard) alligevel mest til kristendommen, det ved man fordi, at han skriver fra kristeligt dagblad, så derfor er den også set indefra.




Udarbejdet af Lea Skovlund Nielsen d. 26 november 2013

mandag den 25. november 2013

Referat til timen den 20. november


Referat til timen den 20. november

Lektien til i dag
Læs teksten "Fed, fed lykke til alle", s. 13-20. Svar på følgende spørgsmål hjemmefra:

1. Hvor mange personer udtaler sig i teksten? Hvad hedder de?
2. Ser disse personer buddhismen udefra eller indefra?
3. I timen skal du kunne fortælle, hvad de forskellige personer mener om buddhismen i dag.


o   Medbring "kristendomsteksten" om "Religion i det senmoderne samfund".



Hvad laver vi egentlig med buddhismen?
·      Hvad synes vi – hvilke hovedområder har vi kigget på?
-       Hvordan er religionen opstået.
-       Hvordan når man målet?
-       Lært om mange begreber à Dharma, Sangha ect.
-       Buddhismen i det senmoderne samfund.
o   Vi har snakket om essensen om Buddhismen.
-       Kernen i buddhismen.

Hvordan ser buddhismen ud lokalt?
-       Indtil videre har vi set på det essentialistisk.
-       Nu ser på det med socialkonstruktivistiske øjne. 


”Fed fed lykke til alle!” – teksten til i dag.

1.    Hvor mange personer udtaler sig i teksten? Hvad hedder de?

(Set indefra)
o   Jens Andreasen: 37-årig marketingsdirektør à han ser buddhismen indefra.
§  Citat(side 13, spalte 1): ”Jeg havde fået opfyldt alle mine drømme. I andres øjne var mit liv perfekt. Alligevel blev jeg ved med at mærke et underligt savn.”
§  Citat(side 13, spalte 1+2): ”Mit liv begyndte at blive kaotisk. Jeg var stresset og havde følelsen af at være to skridt efter mig selv. Jeg savnede et større formål med det hele og havde en trang til at få bedre styr på mig selv. Derfor begyndte jeg at interessere mig for buddhismen, og det har givet min tilværelse en helt anden ro.”
§  Citat(side 16 spalte 1+2): ”Buddhismen derimod er en redskabs religion der giver helt konkrete metoder til at opnå en større balance i mit liv.”
§  Citat(side 16 spalte 2): Buddhismen er den ideelle religionsform. Jeg har ikke afgivet noget for at blive buddhist. Jeg har tilføjet nogle eller noget større.”

o   Leif Andersen: Bestyrelsesformand for Karma Kadjy Skolen(Buddhistisk trossamfund) à han ser buddhismen indefra.
§  Citat(side 16 spalte 2): ”Buddhismen er en erfaringsreligion. Det er blevet sagt, at Buddhas lære er som et stort apotek og man behøver ikke at tage den medicin, man ikke har brug for.”


(Set udefra)
o   Jørn Borup: Center for Muligreligiøse Studier ved Aarhus Universitet à han ser buddhismen udefra.
§  Citat(side 16 spalte 2): Man kan dyrke buddhismen på sit eget niveau, og man er ikke tvunget til at lave drastiske ændringer af sit liv.”
§  Citat(side 16 spalte2): ”Et stykke religiøst modellervoks der kan formes efter behov og lade udøveren fortsætte sit almindelige liv uden at miste religiøst integritet.”

o   Johan Peter Paludan: Fremtidsforsker ved Institut for Fremtidsforskning i København à han ser buddhismen udefra.
§  Citat(side 15 spalte 2): ”Vi leder desperat efter lykken, og vi er parate til at prøve hvad som helst.”
§  Citat(side 16 spalte 1): ”Buddhismen passer fint ind i vores moderne samfund, da vi er blevet gode til at dyrke os selv.”


Pizzaeffekten: Buddhismen som den historiske Buddha var en type religion,  der var strenge regler hvordan man skulle leve sit liv. Den form for buddhisme vi beskriver nu, kan godt have plads til en Alfa Romeo i garagen og dyre Gucci ure + en drys af buddhisme.


Hvad bruger man i Danmark, i det senmoderne samfund, fra buddhismen?:
o   Det de buddhistiske danskere tager fra buddhismen er primært meditationen.
o   Mennesker vil ikke afgive alt deres luksus. Og man vil ikke leve i askese dvs. afholdenhed fra sex og alkohol(cølibat).
o   Siger nej tak til forfædre dyrkelse, som ellers eksisterede i Buddhas sammentid.
o   Det senmoderne menneske omfavner buddhismen som en dogmefri religion.
o   Buddhismen handler kun om dig à man indstiller sig efter det miljø og den situation man er i.
o    

Begreber fra det senmoderne samfund:
-       Refleksivitet.
-       Genfortryllet.
-       Usamtidighed.
-       Situiden.
-       Udlejring af sociale relationer.
-       Adskillelse af tid og rum.
-       Polycentrisk.
-       Religionsudvikling.
-       New Age.
-       Paradokshåndteringssystem à Religion bliver måde at håndtere paradokser på. 

tirsdag den 19. november 2013

Referat d. 19-11-12 Mette Daugbjerg

Buddhisme 

Lektien til i dag: 

Vi følger op på: "De fire ædle sandheder" på side 10.
Få helt styr på det buddhistiske livshjul - der bliver en quiz i teksten på side 12.

Livshjulet:

Først i timen snakkede vi om livshjulet, hvor vi så på vores mindmaps fra sidste time. Vi forklarede vores mindmaps til hinanden parvis.

På klassen kom vi ind på at karma skal til for at komme fra Samsara til Nirvana

TEKST 2 De fire ædle sandheder, Dīgha-nikāya. Kompendium: Buddhisme i det senmoderne samfund s. 10 nederst. 

De fire ædle sandheder:

1. Sandhed om lidelse
Den findes
2. Sandhed om lidelsens oprindelse
Hvorfor opstår lidelse?  Sindsgiftere (begær)
3. Sandhed om lidelsens ophør
Lidelse kan ophøre
4. Sandhed om vejen, der fører til lidelsens ophør
Vejen der fører ud af lidelsen -> Dharma (Buddhas lærer)
->Den ottefoldige vej

Munke lever i askese: afholdenhed (cølibat), druk

Hvorfor ser livshjulet ud som det gør (religionskritisk)?: 

- Det kunne være en motivation for folk til at handle og være på en bestemt måde.

Menneskelivet er den eneste portal til nirvana
Religion er billeder på hvordan menneskeverdenen ser ud

Quiz på klassen:

I nedenstående link lavede vi en quiz hvor klassen blev opdelt i to grupper, for at finde ud af om vi havde styr på livshjulet.

Interactive Samsara:
http://languagecenter.emory.edu/languages/tibetan_samsara/

Derefter skulle vi skrive de begreber vi har lært om i buddhisme ned, hvor vi skulle dyste om at gætte ordene.


tirsdag den 12. november 2013

Buddha-legenden 
- Teksten er set udefra, da den er sammenskrevet af forskellige kilder.

Inddeling af teksten
- Opvækst (indtil den videre søgen)
- Vejen mod erkendelse
- Den oplyste (Buddha)

Opvækst 
- Hvordan Siddartha (den der har nået målet) kommer til verden.
- Usædvanlige begivenheder
- Dronning Maya bliver gravid via en hvid elefant
- Babyen kan gå 7 skridt, og der voksede lotusblomster ved hvert skridt
- Spåmænd siger at babyen enten bliver verdenshersker eller verdensfrelser, enten Samsara hersker, eller

Buddha den oplyste
- Hans opvækst er meget rigt og hans far prøver på at aflede hans opmærksomhed fra den ”rigtige” verden, så han måtte ikke gå ud fra hans fars rige.

Vejen mod erkendelse
- Hvad er der på den anden side?
- En syg man, en olding, et lig. Lidelse
- Han får en søn, Rahula. (Lænke) Lænket til Samsara 
- Han forlader sin søn og familie, for at søge oplysninger, erkendelser.
- På sin vej møder han yogier som lever ved selvpinsler og meditation
- Han gjorde som dem, men fandt hurtigt ud af at det ikke var den rigtige metode.
- Han mediterede nu på sin egen måde, hvor han ikke sultede sig selv. Nu fandt han sin vej, overvandt sine dæmoner, så sine tidligere liv og blev til Buddha.

Den oplyste (Buddha)
- Han erkendte alle sine tidligere liv.
- Han fik nogle disciple som tog læren til sig.
- Pilgrimme tager til de steder som står sidst i teksten